Nyheder fra klinikken

Fredag den 29. marts 2019:
Fra og med uge 18 2019, holder jeg ca ½ års orlov. Derfor kan jeg ikke tage nye klienter i et forløb i min klinik mere. Beklager virkelig. Hold øje med siden her eller min facebookside på hvornår jeg er tilbage. Indtil da har jeg nogle virkelig dygtige kollegaer som jeg varmt kan anbefale. Her er link til dem:

http://www.klinikfodtryk.dk/
https://www.energi-massage.dk/
http://www.kliniktungelund.dk/

 

Torsdag den 1. november 2018:
Så er jeg klædt på til at kalde mig Naturlig Hormon Terapi® vejleder – wup wup 😀
Og jeg glæder mig for vildt til, at kunne vejlede alle de mange kvinder i alle aldre og også mænd med deres hormonelle udfordringer. Det kunne fx være menstruationssmerter, svært ved at blive gravid, kroniske betændelsestilstande, svært ved at tabe sig trods ihærdig indsats, prostataproblemer, stofskifteproblemer – ja listen er lang.
Om lidt opdaterer jeg her på min hjemmeside, hvordan et forløb her hos mig ser ud.
Men ved du allerede, at du skal have et forløb her hos mig så kontakt mig endelig på telefon 21766555 eller mail info@zonergi.dk.
Her er udtalelse fra en af mine kaniner: 
“jeg har haft utroligt meget ud af min konsultation hos dig. Jeg oplever bedre søvn, mindre stress og så har jeg igen energi til hele dagen. En stor gevinst er at jeg er begyndt at tabe mig, for første gang i 8 år, hvor jeg lige så stille havde taget 20 kg. på, trods streng diæt, det meste af tiden.” Tina

 

Onsdag den 16. maj 2018:
Har lavet et lille tilbud/tiltag mod de gener der følger med et myggestik, hævelse og kløe.
Akupunktur er fantastisk til at behandle disse gener. Det tager kun 5 minutter. 80 % får effekt efter kun en behandling, resten er nødt til at have 2-3 behandlinger yderligere.
Kun 100 kr pr. behandling, du kan booke din tid online.

 

Fredag den 23. februar 2018:

Så er der kommet en ny lille krølle til massagen i klinikken. Jeg har fået undervisning i brugen af HOTSTONE til varmebehandling og energimassage, hos Lana Academy i Hjerting. Der er forskel på hotstonemassage, men efter at have prøvet det hos Lana Håndlæsning og Energimassage, har jeg gerne villet lære denne vidundelige massageform. Den er både dejlig at give og at modtage.
Glæder mig til at forkæle dig med den.
Normalprisen er 700 kr for 60 minutters total forkælelse, men lige nu er der et intropris550 kr

Lørdag den 1. april 2017:

Så har jeg været afsted på en virkelig spændende temadag hos foreningen Praktiserende Akupunktører. Temaet var: Behandling af gynækologiske og andrologiske problemer. Andrologi er læren om mandens reproducerende organ. Vi fik en super god undervisning bl.a. omkring mandens problemer med impotens, fertilitet(evne til at få børn) og prostataproblemer og hvordan disse behandles.

 

Mandag den 27. februar 2017:

Har været på efteruddannelseskursus hos Touchpoint. Emnet var behandling af fodproblemer, fx problemer i achillessenen og fodsålen, forstuvninger o.m.a. Jeg lærte bl.a. om ledmobilisering af foden, så når du kommer til zoneterapi i klinikken, vil jeg starte op med denne lækre mobilisering. Du kan bare glæde dig.

Fil 02-04-2017 11.10.41

Onsdag den 4. januar 2017:

Rygestopafvænning:
Står du for at skulle effektuere dit nytårsforsæt der hedder rygestop, så er der hjælp at hente med akupunktur.

Et rygestop handler om taktik og om viljestyrke.

Taktik: Det handler i høj grad om at du skal hjernevaske dig selv, at overbevise hjernen om at du ikke behøver cigaretterne. NikotinenS abstinenser er forholdsvis nemme at komme af med, det tager ca. en uge. (viste du at havre kan hæmme trangen til nikotin)
Men det er hjernens behovscenter der kræver mest indsat på. Og det kræver nemlig taktik. Og den får du hjælp til i forløbet.

Viljestyrke: Ved du at du mangler viljestyrke, så vil 1 til 3 kropakupunktur kunne hjælpe dig godt på vej. Akupunkturen kan nemlig, udover at afhjælpe abstinenser også hjælpe psykisk. Man siger at rygning nogle gange dækker over en lurende depression og her er akupunktur virkelig eminent.

Jeg anbefaler altid mine klienter der skal i gang med et rygestop, at starte med at undgå mad fra natskyggefamilien, der indeholder bl.a. Solanin, der er en giftig plantedel. Tobaksplanten hører til natskyggefamilien, og er med sit indhold af Solanin(narkotiske egenskaber) med til at give den virkning som gør en afhængig.
Det du skal undgå for en periode er: kartofler, tomater, paprika, peberfrugt og Chilli.
Jeg har selv været ryger for efterhånden mange år siden, men jeg ved at jeg aldrig vil begynde at ryge igen, for det er indprentet i min hjerne at jeg ikke behøver stimulanser fra nikotinen.

Så er det nu du skal i gang?

ER DET NU DU SKAL GIVE RYGEOPHØRET EN SKALLE?

HAR DETTE TILBUD LIGE NU:

Et forløb på 3 måneder til 1650 kr(normalpris er 2000kr)
Forløbet indeholder: 1. gang en kropsakupunkturbehandling og øreakupunktur, der mindsker de fysiske abstinenser og stabiliserer humøret. Herefter øreakupunktur ca. Hver 14 dag.

Hvis du har en lille viljestyrke er det rigtig godt at styrke kroppen ved hjælp af flere behandlinger med kropsakupunktur. Forløbet kommer så til at indeholde ca. 3 kropsakupunktur behandlinger og resten af forløbet klares med øreakupunktur. Forløbet fås lige nu til 2550 kr(normalpris er 3000 kr)

Mandag 19. september 2016
Kort video med enkle nakkeøvelser mod hovedpine

Mandag den 3. marts 2014:

Så har jeg været af sted på kursus i Holstebro,  omhandlende Dr. Tans akupunktur. Glæder mig enormt til at gøre brug af min nyeste viden om denne effektive måde at angribe  fx smerter på.